Der er mange ting, man kan undre sig over, når det handler om udvikling, u-lande og udviklingsbistand. Her kan du finde overraskende oplysninger og links til, hvor du kan læse mere om dem på U-web.
Vidste du, at det årlige
statsbudget i Bangladesh svarer til de årlige udgifter i Københavns Kommune?
Læs om børnearbejdere i Bangladesh
|
Vidste du, at hver eneste ko i EU modtager
2 dollars om dagen i landbrugsstøtte? Det svarer til det beløb, som halvdelen
af verdens befolkning har at leve for om dagen.
Læs om, hvorfor Danmark giver penge til verdens fattigste lande |
Vidste du, at der er 2,2
milliarder børn i verden, at 1,9 milliarder af dem bor i et u-land, og at
en milliard af dem lever i fattigdom?
Læs mere om det første 2015 Mål, der handler om at udrydde fattigdom og
sult |
Vidste du, at et af Nicaraguas problemer er, at de ikke kan klare sig i konkurrencen om den internationale handel, fordi EU og USA holder priserne på deres landbrugsvarer kunstigt nede?
Læs om u-landet Nicaragua
|
Vidste du, at nogle mener, at udviklingsbistand snarere er en hindring for de fattige landes udvikling end en hjælp. De mener, at bistanden er med til at gøre u-landene afhængige af de rige landes penge?
Læs om, hvad dansk udviklingsbistand går ud på
|
Vidste du, at hvis alle verdens børn skal gå i skole, koster det ca. 50 mia. danske kroner ekstra hvert år over de næste 10 år? Det svarer til ét års forbrug af is i Europa.
Læs mere om det andet 2015 Mål, der handler om at få alle verdens børn i skole
|
Vidste du, at i 2001 gav Danmark 1,06 % af landets samlede indtjening (BNI) i udviklingsbistand?
Læs om, hvor meget Danmark giver i udviklingsbistand i dag, og hvad den går til
|
Vidste du, at musikeren Moussa Diallo, der har boet i Danmark siden 1973 og spillet sammen med bl.a. Anne Linnet og Sanne Salomonsen, er vokset op i Mali?
Læs om dansk bistand til det afrikanske land, Mali
|
Vidste du, at kun ca. 4 % af de valgte ledere i kommunerne i Bhutan er kvinder?
Læs mere om Bhutan og Danmarks støtte til landet
|
Vidste du, at i 2002 gik 58,8 millioner piger ikke i skole? Med det nuværende tempo vil 30,9 millioner piger fortsat ikke gå i skole i år 2015.
Læs mere om det tredje 2015 Mål, der handler om at fremme ligestilling mellem kønnene
|
Vidste du, at der i Danmark findes mere end 50 store og små NGO’er, der arbejder for at bekæmpe fattigdom i u-landene?
Læs om NGO’ernes arbejde i u-landene
|
Vidste du, at mere end 115 millioner børn i skolealderen ikke går i skole, og at otte ud af 10 af disse børn bor i Afrika syd for Sahara eller i Sydasien?
Læs mere om, hvordan børn kommer i skole gennem FN’s mange projekter
|
Vidste du, at to tredjedele af kvinderne i Benin er analfabeter?
Læs om, hvordan dansk bistand gør en forskel i Benin i Afrika |
Vidste du, at fire millioner børn dør hvert år af sygdomme på grund af urent vand eller mangel på vand? Læs mere om det fjerde 2015 Mål , der handler om at nedbringe dødeligheden blandt børn.
|
Vidste du, at der findes over 30 forskellige etniske grupper i Bolivia, og at en grundlovsændring i 1994 anerkendte landet som multi-kulturelt og multi-etnisk?
Læs om dansk udviklingsbistand til Sydamerikas fattigste land, Bolivia
|
Vidste du, at svindlen med offentlige penge i Uganda blev minimeret, da man begyndte at offentliggøre, hvad der var sat penge af til, så befolkningen kunne holde øje med, at pengene nu også blev brugt rigtigt?
Læs om, hvad Danida gør ved korruption
|
Vidste du, at mindre end en halv procent af Danmarks samlede import kommer fra programsamarbejdslandene, heraf tre fjerdedele fra Vietnam og Bangladesh? Og fra Afrika importerer vi mest fra Ghana, hvorfra Danmark i 1800-tallet hentede slaver?
Læs om, hvordan danske firmaer er med til at skabe udvikling i u-landene
|
Vidste du, at i Zimbabwe i Afrika koster nedskæringer liv? Mødredødeligheden blev fordoblet, da sundhedsbudgettet blev beskåret med en tredjedel.
Læs mere om det femte 2015 Mål , der handler om at nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder.
|
Vidste du, at en vigtig del af dansk udviklingsbistand handler om at løse konflikter og forhindre terror?
Læs om, hvad dansk bistand mere bruges til
|
Vidste du, at den årlige omsætning inden for menneske-smugling ligger på mellem 50 og 170 milliarder kroner? Læs om hvordan Danmark hjælper flygtninge i deres nærområder
|
Vidste du, at der dør flere børn af underernæring, vitaminmangel og sygdomme, end der dør i krige og ved sult- og naturkatastrofer?
Læs om dansk bistand til børn og unge
|
Vidste du, at uddannelseskrisen i den del af Afrika, der ligger syd for Sahara-ørkenen, er forværret på grund af aids-epidemien? Alene i 1990 mistede nærved en million børn deres lærere på grund af aids.
Læs mere om det sjette 2015 Mål , der handler om at stoppe spredningen af hiv/aids.
|
Vidste du, at i 2007 vil der i u-landene sandsynligvis bo flere mennesker i byernes slumområder end på landet?
Læs mere om det syvende 2015 Mål , der handler om at sikre en bæredygtig miljømæssig udvikling.
|
Vidste du, at for en tredjedel af EU’s landbrugsstøtte kunne alle børn i verden få uddannelse og alle mennesker i verden kunne få rent vand?
Læs mere om det ottende 2015 Mål , der bl.a. handler om at sikre udviklingsbistand til de fattige lande.
|
|