| Afrikas affald bliver til hegn og huse |
|
|
Grønne virksomheder myldrer frem i Afrika – som den kenyanske entreprenør, der har fundet på at lave byggematerialer af gamle plasticposer.
Tekst og fotos: Jeppe Villadsen, Nairobi Idéen er så enkel, at det kan være svært at forstå, hvorfor andre ikke har fået den før.  I de fleste afrikanske lande er effektive systemer til at håndtere affald noget, man må kigge i vejviseren efter. Husholdningsaffaldet bliver spist af geder eller nedbrudt af vind og vejr. Mens resten – plasticposer, elektronik og gammelt skrammel – får lov til at blive liggende dér, hvor det én gang er smidt.
Evans Githinji, som er uddannet skolelærer, var træt af at se på plasticaffald, der flyder overalt i landskabet. Han spekulerede på, hvordan man kunne bruge det til noget nyttigt – og fik så en idé. I al sin enkelthed går den ud på at smelte affaldsplastic om til pæle og bjælker af massiv plast. Som de brugte plasticposer, der flyder overalt i Afrika, ventede idéen bare på at blive samlet op. "Regeringen ønskede at forbyde plasticposer, men jeg tænkte, at der måtte være en anden udvej, nemlig at betragte plastic som en ressource og ikke som affald. Vi begyndte at lave forsøg og undersøgelser og – vupti! – så havde vi pælene," fortæller den 33-årige nyslåede virksomhedsejer Evans Githinji. Konfetti af gummisko Evans Githinjis lille virksomhed Green Africa ligger som nabo til et værksted for Volvo-lastbiler i det yderste af Nairobis industrikvarter. I fabrikkens lagerhal vidner bjerge af affaldsplastic om de materialer, der indgår i opskriften på de begsorte plasticpæle: brugte computerdele, mælkebeholdere, gummisko og – ikke mindst – oceaner af plasticposer. Også en lyserød kropsunderdel fra lægestudiet ligger på makaber vis og flyder i en af bunkerne. Det hele hakkes i stumper og stykker og bliver så mikset i den rette blanding af hårde og bløde plastictyper. Herefter smeltes plastic-konfettien i nogle minutter, før den flydende plastmasse bliver presset ud gennem et langt metalrør, som ligner et vandret nedløbsrør. Ud kommer en sort pæl, der, efter afkøling i et vandbad, er klar til brug. Plaststolperne var i første omgang kun beregnet til hegnspæle, men de viste sig også at fungere glimrende som bjælker og stolper i mindre huse. Ud over at spare på Kenyas træer har plasticstolperne en langt større holdbarhed end stolper af træ. De flækker ikke, får aldrig svamp og er modstandsdygtige for termitangreb. Desuden fæstnes søm bedre i den hårde, men stadig formbare plast. Green Africa startede med fire ansatte for mindre end et år siden, men er allerede oppe på 24. Chefen Patrick Warungu regner med at kunne tælle 50 medarbejdere om et år. "Vi satser på at fordoble forretningen hvert år, både produktionen og staben," smiler han. Fabrikken er i stand til at producere 100 pæle og bjælker om dagen, men da efterspørgslen er langt større, håber de på snart at få råd til at investere i flere og hurtigere maskiner. "I starten lavede vi marketing, men vi har måttet droppe det for ikke at skuffe for mange kunder," siger Evans Githinji. Han peger på, at ideen nemt vil kunne slå an i andre lande. Så når tiden er moden, vil han starte tilsvarende produktioner andre steder i Afrika. I fængsel for en pose En lastbil ankommer til fabrikken med dagens høst: fire tons. Fabrikken modtager omkring 70 tons gammelt plastic om ugen, som en hær af indsamlere samler sammen over det meste af Kenya. Indsamlerne tjener mellem 50 øre og en krone pr. kilo plastic. I en række andre lande i regionen, såsom Rwanda, Burundi og Tanzania, kan Green Africa-konceptet dog ikke genbruges. Landene har nemlig indført totalforbud mod brug af plasticposer, og i Uganda vil det fra næste år give tre års fængsel eller en bøde på 7.500 kr., hvis man ses med en plastpose. "Forbud er ikke den rigtige vej, for man mister en masse jobs, og der er ikke noget ordentligt alternativ til plasticposerne. Papir fungerer ikke lige så godt, og vi har allerede for få træer," siger Evans Githinji. "I dag bruger vi plastic overalt, selv biler består af mere plastic end metal. Plastic er kommet for at blive, så vi er nødt til at finde en bæredygtig måde at omgås det på." Jeppe Villadsen er Afrika-korrespondent for Kristeligt Dagblad. Artiklen har været bragt i Udvikling 7/2009 Green Africa, der i maj 2009 modtog FN’s miljøorganisations iværksætterpris SEED, er en stor, men ikke enestående grøn erhvervssucces i Afrika. Faktisk myldrer det frem med grønne virksomheder og løsninger:
|
||